Ved hvert knald, der var et dybt suk, tænkte træet på en sommerdag i skoven, en vinternat derude, når stjernerne skinnede; det tænkte på juleaften og Klumpe-Dumpe, det eneste eventyr, det havde hørt og vidste at fortælle, og så var træet brændt ud.
At each explosion, which was a deep sigh, the Tree thought of a summer day in the woods, or of a winter night there, when the stars beamed; he thought of Christmas-eve and of Klumpey-Dumpey, the only story he had ever heard or knew how to tell; and then the Tree was burned.